tirsdag den 14. oktober 2014

Sådan kan du forberede dig til prøven

Forberedelse til eksamen – arbejdsplan:

Dan dig et overblik – lav en mundtlig fremlæggelse for dig selv om, hvad formålet med dit projekt er – hvor vil du hen med det?
Nedskriv nøgleord fra dit projekt – hvad er temaerne?
Notér de teoretikere, du har brugt – hvad siger og mener de? Er der modsætninger, dilemmaer i forhold til disse indbyrdes og til dine egne oplevelser og holdninger
Kig på det, du har skrevet – lav en prioritering, hvad er vigtigt at starte med, og hvilken rækkefølge skal det komme i (så har du næsten din disposition)

Hvad kan du perspektivere til – oplevelser i praktik og andre steder, den aktuelle debat, dit fremtidige job osv.
Når du er igennem denne proces, fremlægger du for dig selv ud fra din disposition (gerne foran et spejl)
Er der steder, hvor du bliver usikker, orienterer du dig omkring dette, retter evt. din disposition til, og prøver igen.


Pludselig er den der – og du føler dig sikker og velforberedt!


lørdag den 4. oktober 2014

Cases til fordybelsesdage fra 6. til 9. oktober 2014

Fordybelse i dagene 6. til 9. oktober 2014


Fredag den 10. oktober starter I på det afsluttende projekt. Prøven afholdes først onsdag den 29. oktober, så I har god tid til at fordybe jer I de valgte emner. Dagene indtil projekt: Afsluttende opgave starter, fylder vi med vedkommende cases, som I sammen kan fordybe jer i. Så på fredag lyder statskuddet til den individuelle fordybelse. 


Case 1: Silke – en 
omsorgssvigtet pige


CASE: SILKE, 9 ÅR Silke er ni år. Hun går i en SFO, hvor flere af børnenes familier har kontakt med kommunen.
Silke er en stille pige, der har én god veninde. I børnegruppen markerer Silke sig ikke tydeligt, hun bliver ikke drillet, men er sjældent med i de andres leg.
Pædagogerne opfatter Silke som en sød pige, der er nem at have i institutionen. De ville gerne kunne tale mere med hende, for de har indtryk af, at hun ikke altid har det godt. Andre børn kræver imidlertid så meget af pædagogerne, at der ikke bliver den fornødne tid til Silke.
En dag fortæller Silkes veninde en af pædagogerne, at Silke har sagt, at hendes far slår hende og hendes små søskende. Veninden må ikke fortælle det til nogen.
Pædagogen røber ikke, hvad veninden har sagt, men spørger Silke, hvordan hun har det hjemme. Silke siger bare: ”Godt.”
Pædagogen beslutter i samråd med lederen, at de i den kommende periode vil være opmærksomme på, hvordan Silke har det. 14 dage senere fortæller Silkes veninde igen, at Silke har sagt, at hun ikke kan lide at være derhjemme, fordi hendes far slår. Silke har sagt til veninden, at hun godt kunne tænke sig at bo hos hende.
Samme dag møder venindens far op i SFO’en og beder om at tale med lederen. Han bebrejder pædagogerne, at de ikke har gjort noget for at hjælpe Silke. Om Silkes far fortæller han, at det i kvarteret er almindelig kendt, at faderen er grov, når han har drukket. Når han er ædru virker han venlig, men ikke særlig imødekommende. Venindens far kender ikke yderligere til familien, fordi Silkes familie ikke kommer sammen med nogen i kvarteret. Venindens far siger, at han ikke har noget imod, at lederen fortæller Silke og hendes forældre, at han ved, hvad der foregår.
Lederen taler med Silke og siger, at han har hørt fra venindens far, at Silke bliver slået derhjemme. Silke benægter og siger, at de i hvert fald ikke må sige det til hendes far, for så bliver han meget, meget vred. Personalet beslutter at følge Silkes ønske om ikke at sige noget til forældrene. De vil i stedet afsætte tid hver dag de næste to uger til at tale med Silke med henblik på at opnå hendes tilladelse til at tage problemet op med forældrene.

OPGAVE: brug case-arbejdsmodellen og forhold jer også til, om personalets beslutning er rigtig.




Case 2: Albert – en dreng med ADHD

Albert går i 2.klasse. Han spiller på klassens computer i frikvarteret.
Der er lang venteliste og det er lang tid siden han sidst fik lov til at spille.
Da hans tid er gået vil han ikke logge af.
Læreren siger til ham, at han skal logge af nu ellers får han ikke sin tur næste gang.
Albert siger at han lige skal spille FIFA-kampen færdig og at den er færdig om to minutter.
Læreren siger, at hvis han ikke logger af nu, så slukker hun computeren. Albert sidder fordybet i sit spil. Læreren slukker computeren på stikkontakten. Albert farer op og kaster computermusen efter læreren og siger at hun er en fed bøsserøv.
Læreren tager fat i Albert og siger at sådan skal han ikke tale til hende. Albert slår ud efter læreren og siger at hun ikke må slå ham. Albert løber ud af klassen.

OPGAVE: Bliver denne situation taklet professionelt? Kom med jeres bud på andre håndteringsmåder – husk at bruge teorien.




Case 3: X – en 15-årig pige med adfærdsproblemer

Bettinas datter blev pint, ydmyget og tæsket af pigebande

Af Martin Kjær Jensen (BNB),Søndag den 24. august 2014, 21:28

Naser Khaders datter er ikke den eneste, der er blevet overfaldet af en gruppe voldelige piger. Pigebanden har flere ofre på samvittigheden.

Det var langt fra en enlig svipser, da en gruppe unge piger i juli overfaldt og mishandlede den tidligere toppolitiker Naser Khaders 14-årige datter på en legeplads i København. Det skriver BT.
Den samme gruppe piger har i adskillige måneder terroriseret området dag og nat og står bag flere overfald og røverier mod sagesløse unge. Og det til trods for at flere medlemmer blot er 14 år og er anbragt på institutioner, hvor der burde være opsyn med dem. Det fortæller flere forældre, som har valgte at stå frem i TV2 og på bt.dk søndag aften. Det sker efter at de har læst Naser Khaders beretning om det voldsomme overfald på datteren i BT.


»Min egen datter blev omringet og plaget i næsten to timer tilbage i juni, da hun var ude med nogle venner. Til sidst truede de hende til at ligge sig på knæ og slikke på en sko. De sagde, at så ville de lade hende gå. Men da hun gjorde det, sparkede de hende og trak hende rundt i håret, så håret blev flået ud af hovedet. Til sidst lukkede hun bare øjnene og troede, at hun skulle dø. Men det endte med, at de stjal hendes mobiltelefon og gik,« siger Bettina Sandstrøm, der er mor til 14-årige Sofie.
Familien bor på Amager ikke langt fra det sted, hvor Naser Khaders datter blev overfaldet godt en måned efter, at den jævnaldrende Sofie blev overdænget med slag og spark. Der var adskillige vidner til begge episoder, og ifølge dem var der gengangere blandt de unge voldsmænd. Gruppen kalder sig angiveligt »Loyal to sisters« inspireret af indvandrerbanden »Loyal to familia«, som blandt andet er sat i forbindelse med drab, vold og narkohandel i hele landet.
Listen af forældre og unge, der har haft ubehagelige sammenstød med pigebanden er lang, og blandt ofrene er frustrationen over situationen stor.
Da hovedparten af bandens medlemmer er under den kriminelle lavalder og mange allerede er anbragt på institutioner for unge kriminelle, har overfaldene ofte ingen eller få konsekvenser, og så lærer de unge intet, mener Bettina Sandstrøm.
»Systemet har spillet fallit, når det her bare kan få lov at fortsætte. De piger ved jo godt, at der ikke sker noget, og så gør de bare, som de har lyst til. De er iskolde, og jeg tror, de spekulerer i, at de ikke kan komme i fængsel, så længe de er under 15 år,« siger hun.
Efter overfaldet på Bettina Sandstrøms datter fandt politiet hendes mobiltelefon ved en ransagning hos en dengang 14-årig pige på institutionen MultifunC i København. Hun var blevet udpeget som en af gerningsmændene til overfaldet, og ifølge Naser Khader deltog hun og en anden pige fra samme institution også i overgrebet på hans datter nogle uger senere. Også her blev der stjålet en mobiltelefon. Dagen efter satte den 14-årige en tilsvarende telefon til salg på Facebook, men denne gang rykkede politiet ikke ud for at kontrollere, om der var tale om tyvegods.
I forbindelse med overfaldet på Naser Khaders datter forklarede den stedfortrædende leder af MultifunC til BT, at personalet af juridiske årsager hverken må låse døre eller holde de anbragte unge tilbage på anden vis, da der ikke er tale om en lukket institution. Dermed er der reelt frit slag for kriminelle udflugter.
BT erfarer, at den nu 15-årige pige, som angiveligt deltog i begge overfald, siden er blevet overført til en lukket institution, hvor hun skal tilbringe 30 dage, inden hun vender tilbage til de friere rammer. På grund af sin alder er hun hverken blevet sigtet eller tiltalt for nogen af episoderne. Det er en anden af bandens medlemmer til gengæld. En 15-årig pige er blevet tiltalt for overfaldet på Bettina Sandstrøms datter og endnu et overfald senere samme aften. Her blev offeret ifølge anklagen blandt andet sparket i hovedet.
OPGAVE: forhold dig til og beskriv kompleksiteten i sager som ovenstående. Hvad skal der gøres for, at der bliver færre af sådanne hændelser – husk teorien. Hvad er det, der får teenagepiger til at blive medlem af en pigebande?






Case 4: Benny – en ung med 

downs syndrom


Benny er 18 år og bor stadig hjemme hos sine forældre og lillesøsteren Anna på 15 år. Anna har svært ved at tolerere Benny. Når hun har kammerater med hjem, er hun flov over ham og hans mange spørgsmål. Når familien spiser sammen, forlader hun ofte bordet, da hun finder det ekstremt ulækkert, at Benny smasker højlydt.
Anna føler, at al forældrenes tid og opmærksomhed bliver brugt på Benny, så der er hyppige konflikter. Alt handler om Benny, hans dårlige lunger, hans dårlige syn osv.
Anna ønsker inderligt, at Benny flytter på et bosted. Hun har nævnt det for forældrene, men de afviste det blankt. Anna har derfor besluttet, at hun vil flytte hjemmefra så snart som muligt.

OPGAVE: brug case-arbejdsmodellen. Forhold jer også til, hvad der kan gøres for at løse problemerne i hjemmet, og hvis det ikke viser sig muligt, hvad bør forældrene så gøre?




Case 5: Linda - en nyuddannet PAU'er i job på bosted

Birgit bor på Bostedet Morgenfryd, hun er 65 og sidder i kørestol. Birgit har ikke noget sprog, men giver højlydt mange lyde fra sig. Endvidere kan hun ikke holde på hverken vand eller afføring. Flere gange om dagen skal hun vaskes og have skiftet tøj. Hun græder hjerteskærende hver gang, der er berøringskontakt, og hun forsøger at skubbe personalet væk.
Linda er nyansat på bostedet. Hun skal være kontaktperson for Birgit fra dag 1. Linda har glædet sig til at komme i gang med at arbejde og har besluttet, at hun vil møde alle opgaver åbent og engageret.
Efter at have arbejdet 14 dage på bostedet, er det svært for Linda at overskue sine opgaver. Hun finder Birgit decideret frastødende. Linda har flere blå mærker rundt om på kroppen efter Birgits slag. Linda synes, det vil være et nederlag, hvis hun skal gå til sin leder og bede om at blive frataget for at komme ind til Birgit. Hun oplever også, at Birgit er aggressiv, så snart hun ser Linda komme ind til hende.
Halvanden måned efter Linda er startet i sit nye job, bliver hun langtidssygemeldt med en depression.

OPGAVE: brug case-arbejdsmodellen. Forhold dig også til, om Linda optræder professionelt. Hvad og hvornår burde hun have handlet på sine oplevelser og følelser?





I case-arbejdet kan du bringe følgende i spil:

Dine personlige holdninger og værdier De forskellige fag
- pædagogik
- sprog, kommunikation og psykologi
- kultur- og aktivitetsfag
- bevægelse og idræt
- sundhedsfag
- samfundsfag
Samfundet og samtiden
Din faglige viden og kunnen Dine erfaringer og oplevelser fra praktikken Dit eget liv
Dine personlige styrkeområder og dine udfordringer Den relevante teori Dit ”ønskejob”

Case arbejde:

Nøgleord i forhold til casen:

Hvilke udfordringer er der i casen?
-Find udfordringerne
-Beskriv kort hvorfor du ser det som udfordringer

Hvilke ting skal der gøres noget ved i casen?
-Er der brug for en tværfaglig indsats?
-Er der brug for en handleplan?
-Er der brug for konkrete aktiviteter?

Hvordan vil du forholde dig professionelt til udfordringerne i casen?


Hvad er en case?

En case er en beskrivelse af en virkelig situation.
En case indeholder altid udfordringer.
Der vil altid være mere end 1 løsningsmulighed af udfordringerne.
Case besvarelsen, skal være faglig.


Model for case arbejde

1.
Hvilke faglige udfordringer er der i casen?
Skriv dem alle ned
2.
Hvilke udfordringer kræver handling?
Prioriter udfordringerne, så du arbejder med de vigtigste først



3.
Hvilke årsager er der til udfordringerne?
Her skal du finde relevant teori i grundbogen
4.
Nu skal du udarbejde handlingsforslag til de udfordringer du har skrevet ned i punkt 2.
Besvar dem med: hvad?
hvordan? Og hvorfor?
Hvad er målet?
5.
Nu skal du perspektivere:
Hvad er udsigterne for fremtiden
Hvordan hjælper de faglige tiltag du har sat i gang?