Fordybelse i dagene 6. til 9. oktober 2014
Fredag den 10. oktober starter I på det afsluttende projekt. Prøven
afholdes først onsdag den 29. oktober, så I har god tid til at
fordybe jer I de valgte emner. Dagene indtil projekt: Afsluttende opgave starter, fylder vi med vedkommende cases, som I sammen kan fordybe jer i. Så på fredag lyder statskuddet til den individuelle fordybelse.
Case 1: Silke
– en
omsorgssvigtet pige
omsorgssvigtet pige
CASE:
SILKE, 9 ÅR Silke er ni år. Hun går i en SFO, hvor flere af
børnenes familier har kontakt med kommunen.
Silke
er en stille pige, der har én god veninde. I børnegruppen markerer
Silke sig ikke tydeligt, hun bliver ikke drillet, men er sjældent
med i de andres leg.
Pædagogerne
opfatter Silke som en sød pige, der er nem at have i institutionen.
De ville gerne kunne tale mere med hende, for de har indtryk af, at
hun ikke altid har det godt. Andre børn kræver imidlertid så meget
af pædagogerne, at der ikke bliver den fornødne tid til Silke.
En dag
fortæller Silkes veninde en af pædagogerne, at Silke har sagt, at
hendes far slår hende og hendes små søskende. Veninden må ikke
fortælle det til nogen.
Pædagogen
røber ikke, hvad veninden har sagt, men spørger Silke, hvordan hun
har det hjemme. Silke siger bare: ”Godt.”
Pædagogen
beslutter i samråd med lederen, at de i den kommende periode vil
være opmærksomme på, hvordan Silke har det. 14 dage senere
fortæller Silkes veninde igen, at Silke har sagt, at hun ikke kan
lide at være derhjemme, fordi hendes far slår. Silke har sagt til
veninden, at hun godt kunne tænke sig at bo hos hende.
Samme
dag møder venindens far op i SFO’en og beder om at tale med
lederen. Han bebrejder pædagogerne, at de ikke har gjort noget for
at hjælpe Silke. Om Silkes far fortæller han, at det i kvarteret er
almindelig kendt, at faderen er grov, når han har drukket. Når han
er ædru virker han venlig, men ikke særlig imødekommende.
Venindens far kender ikke yderligere til familien, fordi Silkes
familie ikke kommer sammen med nogen i kvarteret. Venindens far
siger, at han ikke har noget imod, at lederen fortæller Silke og
hendes forældre, at han ved, hvad der foregår.
Lederen
taler med Silke og siger, at han har hørt fra venindens far, at
Silke bliver slået derhjemme. Silke benægter og siger, at de i
hvert fald ikke må sige det til hendes far, for så bliver han
meget, meget vred. Personalet beslutter at følge Silkes ønske om
ikke at sige noget til forældrene. De vil i stedet afsætte tid hver
dag de næste to uger til at tale med Silke med henblik på at opnå
hendes tilladelse til at tage problemet op med forældrene.
OPGAVE:
brug case-arbejdsmodellen og forhold jer også til, om personalets
beslutning er rigtig.
Case 2: Albert
– en dreng med ADHD
Albert
går i 2.klasse. Han spiller på klassens computer i frikvarteret.
Der er
lang venteliste og det er lang tid siden han sidst fik lov til at
spille.
Da
hans tid er gået vil han ikke logge af.
Læreren
siger til ham, at han skal logge af nu ellers får han ikke sin tur
næste gang.
Albert
siger at han lige skal spille FIFA-kampen færdig og at den er færdig
om to minutter.
Læreren
siger, at hvis han ikke logger af nu, så slukker hun computeren.
Albert sidder fordybet i sit spil. Læreren slukker computeren på
stikkontakten. Albert farer op og kaster computermusen efter læreren
og siger at hun er en fed bøsserøv.
Læreren
tager fat i Albert og siger at sådan skal han ikke tale til hende.
Albert slår ud efter læreren og siger at hun ikke må slå ham.
Albert løber ud af klassen.
OPGAVE:
Bliver denne situation taklet professionelt? Kom med jeres bud på
andre håndteringsmåder – husk at bruge teorien.
Case 3: X
– en 15-årig pige med adfærdsproblemer
Bettinas datter blev pint, ydmyget og tæsket af pigebande
Af
Martin Kjær Jensen (BNB),Søndag den 24. august 2014, 21:28
Naser Khaders datter er ikke den eneste, der er blevet overfaldet af en gruppe voldelige piger. Pigebanden har flere ofre på samvittigheden.
Det
var langt fra en enlig svipser, da en gruppe unge piger i juli
overfaldt og mishandlede den tidligere toppolitiker Naser Khaders
14-årige datter på en legeplads i København. Det skriver BT.
Den
samme gruppe piger har i adskillige måneder terroriseret området
dag og nat og står bag flere overfald og røverier mod sagesløse
unge. Og det til trods for at flere medlemmer blot er 14 år og er
anbragt på institutioner, hvor der burde være opsyn med dem. Det
fortæller flere forældre, som har valgte at stå frem i TV2 og på
bt.dk søndag aften. Det sker efter at de har læst Naser Khaders
beretning om det voldsomme overfald på datteren i BT.
»Min
egen datter blev omringet og plaget i næsten to timer tilbage i
juni, da hun var ude med nogle venner. Til sidst truede de hende til
at ligge sig på knæ og slikke på en sko. De sagde, at så ville de
lade hende gå. Men da hun gjorde det, sparkede de hende og trak
hende rundt i håret, så håret blev flået ud af hovedet. Til sidst
lukkede hun bare øjnene og troede, at hun skulle dø. Men det endte
med, at de stjal hendes mobiltelefon og gik,« siger Bettina
Sandstrøm, der er mor til 14-årige Sofie.
Familien
bor på Amager ikke langt fra det sted, hvor Naser Khaders datter
blev overfaldet godt en måned efter, at den jævnaldrende Sofie blev
overdænget med slag og spark. Der var adskillige vidner til begge
episoder, og ifølge dem var der gengangere blandt de unge voldsmænd.
Gruppen kalder sig angiveligt »Loyal to sisters« inspireret af
indvandrerbanden »Loyal to familia«, som blandt andet er sat i
forbindelse med drab, vold og narkohandel i hele landet.
Listen
af forældre og unge, der har haft ubehagelige sammenstød med
pigebanden er lang, og blandt ofrene er frustrationen over
situationen stor.
Da
hovedparten af bandens medlemmer er under den kriminelle lavalder og
mange allerede er anbragt på institutioner for unge kriminelle, har
overfaldene ofte ingen eller få konsekvenser, og så lærer de unge
intet, mener Bettina Sandstrøm.
»Systemet
har spillet fallit, når det her bare kan få lov at fortsætte. De
piger ved jo godt, at der ikke sker noget, og så gør de bare, som
de har lyst til. De er iskolde, og jeg tror, de spekulerer i, at de
ikke kan komme i fængsel, så længe de er under 15 år,« siger
hun.
Efter
overfaldet på Bettina Sandstrøms datter fandt politiet hendes
mobiltelefon ved en ransagning hos en dengang 14-årig pige på
institutionen MultifunC i København. Hun var blevet udpeget som en
af gerningsmændene til overfaldet, og ifølge Naser Khader deltog
hun og en anden pige fra samme institution også i overgrebet på
hans datter nogle uger senere. Også her blev der stjålet en
mobiltelefon. Dagen efter satte den 14-årige en tilsvarende telefon
til salg på Facebook, men denne gang rykkede politiet ikke ud for at
kontrollere, om der var tale om tyvegods.
I
forbindelse med overfaldet på Naser Khaders datter forklarede den
stedfortrædende leder af MultifunC til BT, at personalet af
juridiske årsager hverken må låse døre eller holde de anbragte
unge tilbage på anden vis, da der ikke er tale om en lukket
institution. Dermed er der reelt frit slag for kriminelle udflugter.
BT
erfarer, at den nu 15-årige pige, som angiveligt deltog i begge
overfald, siden er blevet overført til en lukket institution, hvor
hun skal tilbringe 30 dage, inden hun vender tilbage til de friere
rammer. På grund af sin alder er hun hverken blevet sigtet eller
tiltalt for nogen af episoderne. Det er en anden af bandens medlemmer
til gengæld. En 15-årig pige er blevet tiltalt for overfaldet på
Bettina Sandstrøms datter og endnu et overfald senere samme aften.
Her blev offeret ifølge anklagen blandt andet sparket i hovedet.
OPGAVE:
forhold dig til og beskriv kompleksiteten i sager som ovenstående.
Hvad skal der gøres for, at der bliver færre af sådanne hændelser
– husk teorien. Hvad er det, der får teenagepiger til at blive medlem af en pigebande?
Case 4: Benny
– en ung med
downs syndrom
Benny
er 18 år og bor stadig hjemme hos sine forældre og lillesøsteren
Anna på 15 år. Anna har svært ved at tolerere Benny. Når hun har
kammerater med hjem, er hun flov over ham og hans mange spørgsmål.
Når familien spiser sammen, forlader hun ofte bordet, da hun finder
det ekstremt ulækkert, at Benny smasker højlydt.
Anna
føler, at al forældrenes tid og opmærksomhed bliver brugt på
Benny, så der er hyppige konflikter. Alt handler om Benny, hans
dårlige lunger, hans dårlige syn osv.
Anna
ønsker inderligt, at Benny flytter på et bosted. Hun har nævnt det
for forældrene, men de afviste det blankt. Anna har derfor
besluttet, at hun vil flytte hjemmefra så snart som muligt.
OPGAVE:
brug case-arbejdsmodellen. Forhold jer også til, hvad der kan gøres
for at løse problemerne i hjemmet, og hvis det ikke viser sig
muligt, hvad bør forældrene så gøre?
Case 5: Linda - en nyuddannet PAU'er i job på bosted
Birgit bor på Bostedet Morgenfryd, hun
er 65 og sidder i kørestol. Birgit har ikke noget sprog, men giver
højlydt mange lyde fra sig. Endvidere kan hun ikke holde på hverken
vand eller afføring. Flere gange om dagen skal hun vaskes og have
skiftet tøj. Hun græder hjerteskærende hver gang, der er
berøringskontakt, og hun forsøger at skubbe personalet væk.
Linda er nyansat på bostedet. Hun skal
være kontaktperson for Birgit fra dag 1. Linda har glædet sig til
at komme i gang med at arbejde og har besluttet, at hun vil møde
alle opgaver åbent og engageret.
Efter at have arbejdet 14 dage på
bostedet, er det svært for Linda at overskue sine opgaver. Hun
finder Birgit decideret frastødende. Linda har flere blå mærker
rundt om på kroppen efter Birgits slag. Linda synes, det vil være
et nederlag, hvis hun skal gå til sin leder og bede om at blive
frataget for at komme ind til Birgit. Hun oplever også, at Birgit er
aggressiv, så snart hun ser Linda komme ind til hende.
Halvanden måned efter Linda er startet
i sit nye job, bliver hun langtidssygemeldt med en depression.
OPGAVE: brug
case-arbejdsmodellen. Forhold dig også til, om Linda optræder
professionelt. Hvad og hvornår burde hun have handlet på sine
oplevelser og følelser?
I case-arbejdet kan du bringe følgende i spil:
Dine personlige holdninger og værdier | De forskellige fag - pædagogik - sprog, kommunikation og psykologi - kultur- og aktivitetsfag - bevægelse og idræt - sundhedsfag - samfundsfag |
Samfundet og samtiden |
Din faglige viden og kunnen | Dine erfaringer og oplevelser fra praktikken | Dit eget liv |
Dine personlige styrkeområder og dine udfordringer | Den relevante teori | Dit ”ønskejob” |
Case arbejde:
Nøgleord
i forhold til casen:
Hvilke
udfordringer er der i casen?
-Find
udfordringerne
-Beskriv
kort hvorfor du ser det som udfordringer
Hvilke
ting skal der gøres noget ved i casen?
-Er
der brug for en tværfaglig indsats?
-Er
der brug for en handleplan?
-Er
der brug for konkrete aktiviteter?
Hvordan
vil du forholde dig professionelt til udfordringerne i casen?
|
Hvad
er en case?
En
case er en beskrivelse af en virkelig situation.
En
case indeholder altid udfordringer.
Der
vil altid være mere end 1 løsningsmulighed af udfordringerne.
Case besvarelsen, skal
være faglig. |
Model for case arbejde
1.
Hvilke
faglige udfordringer er der i casen?
Skriv dem alle ned |
2.
Hvilke
udfordringer kræver handling?
Prioriter
udfordringerne, så du arbejder med de vigtigste først
|
3.
Hvilke
årsager er der til udfordringerne?
Her skal du finde
relevant teori i grundbogen |
4.
Nu
skal du udarbejde handlingsforslag til de udfordringer du har
skrevet ned i punkt 2.
Besvar
dem med: hvad?
hvordan?
Og hvorfor?
Hvad er målet? |
5.
Nu
skal du perspektivere:
Hvad
er udsigterne for fremtiden
Hvordan
hjælper de faglige tiltag du har sat i gang?
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar